Historien

Klintebjerg og omegn har været udnyttet til landbrugsformål langt tilbage i historien. Fra 1780’erne er der beretninger om tovangsbrug som dyrkningssystem. De stenede og sandede jorder har dog hverken givet et stort eller pålideligt udbytte, og kosten har da også i høj grad været suppleret op med fisk fra hav og sø. Der har været dyrehold med blandt andet heste og kvæg, som har græsset på overdrevsarealer uden for landsbyen Klint. Ved udskiftningen flyttede tre gårde ud på Klintebjerg: Klintebjerggård, Østergård og Søndergård.

1842190019802013

En del af Klintebjerg-knuden har med skiftende intensitet og succes været genstand for råstof-indvinding fra omkring 1750’erne og frem til 1957 med lokal udskibning af materialet. Der var overvejende tale om indvinding af kalksten, som blev forarbejdet på et nærliggende kalkbrænderi.

På et luftfoto fra 1954 fremstår hele Klintebjerg, med undtagelse af naturarealerne i den grønne kile, som dyrket landbrugsland med enkelte feriehuse. Egnens udnyttelse til ferieturisme tog sin begyndelse omring starten af 1900-tallet, hvor københavnske kunstnere og videnskabsfolk fik øje på områdets herlighedsværdier. Tidligt i 1960’erne blev landbrugsdriften i det store hele opgivet, og man var klar med en udstykningsplan for sommerhuse på selve Klintebjerg.

1954

Den nordvestlige del af Klintebjerg blev fredet i 1967 efter langvarige forhandlinger, og råstof-gravningen blev indstillet. Der blev i fredningen fastsat bestemmelser om at begrænse beplantning på de enkelte sommerhusgrunde til en zone på indtil 10 meter fra bebyggelse med henblik på at bevare kystlandskabet åbent og med fine udsigter til glæde for de besøgende. Desværre har det ikke været nok til at sikre synligheden af landskabets konturer frem til i dag, hvor dele af området fremstår under tilgroning med træer og buske, og udsigter til havet og det kuperede bagland tilsvarende er sløret. I dag er anvendelsen, ud over ferieformål i Klinte-bjergområdet, i mindre omfang græsning og hestehold i den grønne kile.

Med de mange sommerhuse i området er der også et stort lokalt rekreativt behov. Den typiske brug af området er til uorganiseret friluftsliv, småture og hundeluftning. En del af kysten benyttes til badning og hele kysten benyttes flittigt af lystfiskere.